Business i Frederikssund: Strategiske aftaler, flytning af erhvervsservice og bylivsprojekter i juni 2026

AfNyheder om business

I juni 2026 var erhvervslivet i Frederikssund præget af både strategiske aftaler, flytning af nøgleaktører og en fortsat debat om kommunens erhvervsvenlighed. Frederikssund Kommune arbejdede videre med nye rammer for samarbejdet med erhvervsorganisationerne, mens lokale virksomheder deltog i konkrete aktiviteter og tilbud, der skulle styrke deres udvikling. Måneden gav et samlet billede af et erhvervsliv i bevægelse, hvor rammeaftaler, politiske udspil og daglig erhvervsservice fik direkte betydning for de lokale aktører.

Kort overblik

I juni 2026 var den mest markante begivenhed på erhvervsområdet, at Frederikssund Kommune og foreningen Frederikssund Erhverv havde indgået en ny rammeaftale for perioden 2026–2030, som blev offentliggjort af kommunen i juni 2025 og trådte i kraft ved årsskiftet 2025/2026.[4] Aftalen lå som et centralt grundlag for den erhvervsindsats, der prægede første halvår 2026, og i juni måned blev de konkrete samarbejdsaktiviteter tydeligere for de lokale virksomheder. Samtidig var kommunens placering i Dansk Industris seneste måling af erhvervsvenlighed fortsat en vigtig reference for dialogen om rammevilkår.[2]

Frederikssund Erhverv gennemførte i juni en flytning af sin fysiske erhvervsservice fra Havnegade til nye lokaler i Ågade 1B i centrum af Frederikssund.[6] Flytningen var varslet tidligere på året og blev sat i kraft 1. juni 2026.[6] Dermed fik virksomhederne adgang til rådgivning og netværk på en mere central placering, hvilket ændrede de praktiske rammer for møder, vejledning og lokale erhvervsarrangementer. Samtidig fortsatte kommunen og erhvervsaktørerne arbejdet med at styrke bymidten gennem Byliv-indsatser, som udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Unge var blevet orienteret om.[5]

I løbet af måneden blev der arbejdet videre med den nye erhvervspolitik, som havde været varslet i foråret, hvor Frederikssund Kommune inviterede virksomheder til at bidrage til processen gennem workshops og dialogmøder.[3] Juni 2026 lå derfor i forlængelse af et forløb, hvor erhvervsaktører skulle være tættere involveret i udformningen af fremtidige mål og prioriteringer. Samtidig blev der i regi af kommunale og erhvervsfaglige arrangementer tilbudt værktøjer til udvikling af virksomhederne, blandt andet med fokus på fremtidssikring og strategi.[7]

På den politiske scene var Socialdemokratiets arbejdsprogram for 2026–2030 fortsat en del af den lokale debat om erhverv og arbejdsmarked.[8] Programmet lagde vægt på, at Frederikssund skulle være et attraktivt sted at drive virksomhed, og koblede erhvervsudvikling sammen med bosætning og byudvikling.[8] Samlet set bar juni 2026 præg af, at flere parallelle spor – den nye rammeaftale, erhvervspolitikken, erhvervsvenlighedsmålingen og fysiske ændringer i erhvervsservicen – var med til at forme virksomhedernes vilkår.

Ny rammeaftale mellem Frederikssund Kommune og Frederikssund Erhverv

Den rammeaftale, som Frederikssund Kommune og Frederikssund Erhverv indgik for perioden 2026–2030, udgjorde i juni 2026 den overordnede struktur for samarbejdet mellem kommunen og det lokale erhvervsliv.[4] Ifølge kommunens oplysninger gav aftalen et samlet overblik over den lokale erhvervsindsats, herunder erhvervsservice, virksomhedsrettede aktiviteter og initiativer for at understøtte bæredygtig vækst.[4] For virksomhederne betød det, at dialogen med kommunen i højere grad var bundet op på klart definerede indsatser, som Frederikssund Erhverv skulle være med til at gennemføre.

Aftalen beskrev blandt andet, hvordan Frederikssund Erhverv som forening skulle understøtte erhvervsudviklingen i Fjordlandet gennem netværk, rådgivning og projekter.[4][9] Foreningen havde i forvejen fokus på at understøtte det lokale erhvervsliv med henblik på at skabe bæredygtig vækst og udvikling for virksomheder og andre aktører i området.[9] I juni 2026 fungerede rammeaftalen som et styringsredskab for disse aktiviteter og gjorde det tydeligere for virksomheder, hvilke typer hjælp og samarbejde de kunne forvente.

For den kommunale side betød rammeaftalen, at Frederikssund Kommune kunne samle erhvervsindsatsen i én fælles platform i stedet for at arbejde med flere adskilte projekter.[4] Det havde praktisk betydning for lokale virksomheder, der i juni navigerede i kontakt til både kommunens forvaltning og Frederikssund Erhverv. Med aftalen blev det lettere at kommunikere, hvilken rolle de forskellige aktører havde, når det gjaldt etableringsrådgivning, udviklingsforløb og erhvervsfremme.

I lyset af Dansk Industris måling, hvor Frederikssund Kommune var placeret som nr. 87 ud af 91 kommuner i erhvervsvenlighed, stod rammeaftalen som et centralt redskab til at forbedre samarbejdet med virksomhederne og adressere kritikpunkter.[2][4] Målingen havde vist en tilbagegang fra en tidligere placering som nr. 69, og i juni 2026 var denne udvikling fortsat en del af bagtæppet for kommunens erhvervsarbejde.[2] Rammeaftalen var derfor ikke kun administrativ, men også et signal om en mere systematisk indsats for at styrke virksomhedernes oplevelse af service og dialog.

Frederikssund Erhverv flyttede til nye lokaler i bymidten

Den 1. juni 2026 flyttede Frederikssund Erhverv fra sine lokaler i Havnegade til en ny adresse i Ågade 1B i centrum af Frederikssund.[6] Foreningen beskrev selv flytningen som en “store flyttedag”, hvor erhvervsservicen rykkede tættere på bymidten og de daglige strømme af borgere og erhvervsdrivende.[6] Dermed gik erhvervsorganisationens fysiske tilstedeværelse fra en havnenær placering til en mere central byadresse, hvilket havde betydning for tilgængeligheden for lokale virksomheder, der kom til møder, rådgivningssessioner og netværksarrangementer.

Baggrunden for flytningen var et ønske om at få lokaler, der i højere grad understøttede netværksaktiviteter og samarbejde på tværs af brancher.[6] Ågade-adressen gav ifølge foreningen bedre rammer for at samle mindre erhvervsarrangementer og faciliterede kontakten til både detailhandel, servicevirksomheder og andre aktører i bymidten.[6] I juni 2026 betød det, at virksomhederne skulle vænne sig til nye praktiske rutiner omkring deltagelse i møder og adgang til rådgivning, men samtidig havde lettere adgang, hvis de i forvejen havde aktiviteter i centrum.

Frederikssund Erhverv arbejdede i juni videre med sin rolle som lokal erhvervsorganisation med fokus på bæredygtig og lokal udvikling.[9] Foreningen understøttede virksomheder og andre aktører i Fjordlandet gennem projekter og initiativer, der skulle skabe vækst og samarbejde.[9] Flytningen til Ågade var derfor ikke isoleret, men et led i en bredere tilpasning af de fysiske og organisatoriske rammer, så de matchede den rolle, som rammeaftalen med Frederikssund Kommune havde tegnet op.[4][6]

Virksomheder, der benyttede erhvervsservicen, fik i juni en mere central og synlig kontaktflade til Frederikssund Erhverv, hvilket havde praktisk betydning for blandt andet kortvarige sparringsforløb og uformelle netværksmøder. Samtidig var flytningen koblet til de igangværende indsatser for at skabe mere liv i bymidten, hvor foreningen Byliv – faciliteret af Frederikssund Erhverv – arbejdede med aktiviteter, der skulle styrke bymiljøet.[5][6] For detailhandlen og servicevirksomheder lå der dermed en direkte forbindelse mellem erhvervsorganisationens nye placering og de projekter, der skulle skabe mere aktivitet i centrum.

Erhvervspolitik og politiske udspil med betydning for virksomhederne

Allerede i marts 2026 havde Frederikssund Kommune meldt ud, at man gik i gang med at udarbejde en ny erhvervspolitik, og lokale virksomheder var blevet inviteret til at bidrage til processen.[3] Invitationen omfattede blandt andet workshops og dialogmøder, hvor virksomheder kunne give input til, hvilke udfordringer og muligheder der prægede erhvervslivet lokalt.[3] I juni 2026 fortsatte dette arbejde som en bagvedliggende proces, der skulle munde ud i en mere samlet politisk retning for erhvervsudviklingen. For erhvervsaktørerne betød det, at der var en kanal til at påvirke den fremtidige politik, samtidig med at den eksisterende rammeaftale allerede satte retningen for den praktiske erhvervsservice.[4]

Det socialdemokratiske arbejdsprogram for 2026–2030 var en del af den politiske ramme, som virksomhederne forholdt sig til.[8] Programmet betonede, at Frederikssund skulle opleves som en attraktiv by at drive virksomhed i, og koblede erhvervsudvikling sammen med faktorer som infrastruktur, byudvikling og arbejdsmarked.[8] For erhvervslivet i juni 2026 betød det, at der lå politiske målsætninger om at styrke samarbejdet med virksomhederne, samtidig med at kommunens placering i Dansk Industris erhvervsvenlighedsmåling viste behov for forbedringer.[2][8]

Dialogen om erhvervsvenlighed blev formet af Dansk Industris måling, hvor Frederikssund Kommune var placeret som nr. 87 ud af 91 kommuner, hvilket var en markant tilbagegang fra året før.[2] Målingen pegede på, at virksomhederne generelt ikke var tilfredse med kommunens erhvervsservice og rammevilkår.[2] I juni 2026 var denne vurdering fortsat en reference i den offentlige debat og indgik i argumentationen for både rammeaftalen med Frederikssund Erhverv og arbejdet med den nye erhvervspolitik.[2][3][4] For virksomhederne gav det et billede af, at der både var udfordringer og en erkendt politisk vilje til forbedring.

I den praktiske hverdag betød det politiske fokus, at erhvervsarrangementer og møder mellem kommunen, Frederikssund Erhverv og virksomheder i juni ofte havde et dobbelt sigte: både at tilbyde konkrete værktøjer og at styrke dialogen om rammevilkår.[4][7] Når virksomheder deltog i aktiviteter med fokus på fremtidssikring og udvikling, var det således en del af en bredere strategi, hvor erhvervspolitikken skulle tage afsæt i faktiske behov og erfaringer. For erhvervslivet i Frederikssund gav det mulighed for at koble daglig drift med længerevarende politiske og strategiske processer.

Aktiviteter, værktøjer og indsatser målrettet lokale virksomheder

I juni 2026 indgik forskellige aktiviteter og tilbud til virksomhederne som en del af den samlede erhvervsindsats. Frederikssund Kommune markerede blandt andet, at det var et mål, at lokale virksomheder fik konkrete værktøjer med hjem fra erhvervsarrangementer, som kunne omsættes direkte i deres egen forretning.[7] Arrangementer med fokus på fremtidssikring og udvikling var tilrettelagt, så deltagerne arbejdede med egne cases og strategier, hvilket gav en mere direkte kobling mellem generel viden og lokale virksomheders daglige beslutninger.[7] For mindre og mellemstore virksomheder betød det, at deltagelse kunne give hurtigt anvendelige redskaber til udvikling.

Frederikssund Erhverv understøttede disse aktiviteter gennem sin erhvervsservice, der var forankret i den nye adresse i Ågade 1B.[6][9] Foreningen arbejdede med netværk, rådgivning og projektforløb, der blandt andet rettede sig mod bæredygtig udvikling og lokal forankring.[9] I juni gjorde den fysiske flytning det lettere at kombinere formelle erhvervsarrangementer med uformelle møder og sparring i bymidten, hvor mange virksomheder i detail- og servicebranchen havde deres daglige aktiviteter.[6] Det gav en mere tæt kontakt mellem erhvervsorganisationen og virksomhederne.

Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Unge blev i juni orienteret om indsatserne, som foreningen Byliv udførte for at skabe mere liv i bymidten, faciliteret af Frederikssund Erhverv.[5] Indsatserne havde praktisk betydning for erhvervsdrivende i centrum, der var afhængige af kundestrømme og et attraktivt bymiljø.[5] Når aktiviteterne i bymidten blev styrket, havde det konsekvenser for omsætningen i detailhandlen og serviceerhvervene, og for lokale caféer, butikker og mindre virksomheder var det en konkret faktor i deres hverdag.

De forskellige erhvervsrettede indsatser kunne overordnet opdeles i følgende typer:

  • Rammeaftalebaseret erhvervsservice og rådgivning via Frederikssund Erhverv.[4][9]
  • Virksomhedsrettede arrangementer med fokus på fremtidssikring og konkrete værktøjer.[7]
  • Bylivsprojekter og aktiviteter, der skulle skabe mere liv i bymidten.[5]
  • Inddragelse af virksomheder i udviklingen af ny erhvervspolitik.[3]

For virksomhederne i Frederikssund i juni 2026 betød det, at erhvervsindsatsen ikke kun var knyttet til én type aktivitet, men bestod af en kombination af rådgivning, netværk, politisk dialog og byudviklingsprojekter. Denne kombination var med til at definere, hvordan lokale erhvervsdrivende kunne trække på offentlige og organiserede tilbud, når de arbejdede med udvikling og tilpasning af deres forretningsmodeller.

Erhvervsvenlighed, tilfredshed og rammevilkår

Dansk Industris måling af erhvervsvenlighed var en vigtig ramme for forståelsen af virksomhedernes oplevelse af Frederikssund Kommune. I den seneste måling var kommunen placeret som nr. 87 ud af 91, hvilket indebar en markant tilbagegang fra en tidligere placering som nr. 69.[2] Målingen viste, at virksomhederne samlet set ikke var tilfredse med kommunens indsats og rammevilkår.[2] I juni 2026 var denne vurdering fortsat en reference for både kommunalpolitikere, erhvervsorganisationer og virksomheder, når der blev talt om, hvordan erhvervsklimaet kunne forbedres.

Rammeaftalen med Frederikssund Erhverv og arbejdet med en ny erhvervspolitik var i den sammenhæng to centrale svar på kritikken.[3][4] Aftalen for 2026–2030 var struktureret, så den gav et overblik over den lokale erhvervsindsats og tydeliggjorde, hvem der havde ansvar for hvilke indsatser.[4] Samtidig var der et politisk ønske om at inddrage virksomheder i udarbejdelsen af erhvervspolitikken, så deres erfaringer med erhvervsvenlighed kunne afspejles i de kommende mål.[3] I juni betød det, at flere af de aktiviteter, som virksomheder deltog i, også havde karakter af dialog om rammevilkår.

Det socialdemokratiske arbejdsprogram understregede, at Frederikssund skulle være attraktiv at drive virksomhed i, og koblede det til infrastruktur, byudvikling og arbejdsmarked.[8] For erhvervslivet var det en politisk ramme, der lagde op til, at erhvervsudvikling ikke kun handlede om klassisk erhvervsservice, men også om bredere forhold som tilgængelighed, pendling og bymiljø.[8] I juni 2026 afspejlede det sig blandt andet i de Byliv-indsatser, som udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Unge blev orienteret om, og i flytningen af Frederikssund Erhvervs kontor til bymidten.[5][6]

Set fra virksomhedernes perspektiv var der dermed både udfordringer og initiativer. På den ene side pegede målingen fra Dansk Industri på utilfredshed og et behov for forbedret service, sagsbehandling og dialog.[2] På den anden side var der rammeaftaler, politiske programmer og konkrete projekter, der skulle adressere netop disse forhold.[3][4][8] Juni 2026 blev derfor en måned, hvor erhvervsklimaet i Frederikssund blev formet af både kritiske vurderinger og forsøg på systematisk opfølgning.

Et centralt fokus for både kommunen og erhvervsorganisationerne var at styrke transparensen omkring erhvervsindsatsen. Gennem tydelig information om rammeaftalen, inddragelse i erhvervspolitikken og kommunikation om arrangementer som “Få nye værktøjer til at styrke din virksomheds fremtid” søgte man at gøre det mere klart for virksomhederne, hvilke muligheder der var til rådighed.[4][7] For lokale erhvervsdrivende i juni 2026 betød det, at de i højere grad kunne orientere sig i et samlet billede af tilbud og indsatser, når de skulle planlægge deres udviklingsarbejde.

Udvalgsarbejde, byliv og lokal erhvervsudvikling

Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Unge havde i juni 2026 en rolle som bindeled mellem politiske beslutninger og den praktiske erhvervsindsats. I referatet fra udvalgets møde den 9. juni fremgik det, at udvalget blev orienteret om indsatserne, som foreningen Byliv udførte for at skabe mere liv i bymidten, faciliteret af Frederikssund Erhverv.[5] Det understregede, at bymiljø og erhvervsudvikling blev behandlet som sammenhængende temaer, hvor aktiviteter i centrum skulle forbedre vilkårene for detailhandel og serviceerhverv.

Bylivsindsatserne havde betydning for de virksomheder, der havde deres daglige forretning i bymidten. Når der blev arbejdet med arrangementer, udsmykning eller events, der skulle tiltrække flere besøgende til centrum, havde det direkte konsekvenser for omsætning og kundestrømme.[5] I juni 2026 var det en del af den samlede erhvervsindsats, at Byliv og Frederikssund Erhverv samarbejdede om at gøre bymidten mere attraktiv, samtidig med at kommunen politisk fulgte arbejdet og skulle vurdere, hvordan det spillede sammen med den øvrige erhvervspolitik.[5]

Frederikssund Erhvervs flytning til Ågade satte sig også spor i bylivet, fordi erhvervsorganisationens kontor nu lå fysisk tæt på de virksomheder, der var direkte påvirket af Byliv-indsatserne.[6] Det gav mulighed for hurtigere og mere direkte dialog om, hvilke aktiviteter der fungerede, og hvor der var behov for justeringer. For de erhvervsdrivende betød det, at kontakt til erhvervsorganisationen og deltagelse i netværk og møder nu foregik i samme område, som deres daglige kunder bevægede sig i.

I denne sammenhæng var det relevant at se på, hvordan de vigtigste aktører var placeret og arbejdede sammen i juni 2026:

Aktør Rolle Lokalt fokus i juni 2026
Frederikssund Kommune Politisk og administrativ rammesætning Rammeaftale, erhvervspolitik, udvalgsarbejde og erhvervsarrangementer[3][4][5][7]
Frederikssund Erhverv Lokal erhvervsorganisation Erhvervsservice, flytning til Ågade, netværk og Byliv-facilitering[6][9]
Byliv Forening med fokus på bymidten Indsatser for mere liv i centrum, med betydning for detail- og serviceerhverv[5]
Dansk Industri Brancheorganisation Måling af erhvervsvenlighed og kritik af kommunens erhvervsklima[2]

Samspillet mellem disse aktører i juni 2026 var med til at definere, hvordan erhvervslivet i Frederikssund udviklede sig. Kommunens politiske beslutninger, erhvervsorganisationens daglige arbejde og Bylivs fokus på bymidten blev koblet til Dansk Industris vurderinger, som satte en kritisk ramme om erhvervsklimaet.[2][4][5][6][9] For virksomhederne betød det, at lokal erhvervsudvikling ikke kun var et spørgsmål om enkeltstående tiltag, men om et sammenhængende system af aktører, der havde hver deres rolle i at skabe bedre rammer.

Kilder

Lignende indlæg