Business i Frederikssund: Rammeaftale styrkede samarbejdet mellem kommune og erhverv

I marts 2026 markerede Frederikssund Kommune et vendepunkt i erhvervsarbejdet med godkendelsen af en ny rammeaftale til Frederikssund Erhverv. Aftalen sikrede konkrete indsatser på otte områder, der understøttede lokale virksomheder i deres daglige drift og vækst. Samtidig blev debatten om kommunens lave placering i erhvervsvenlighedsundersøgelser skærpet, hvilket satte fokus på nødvendige forbedringer for jobskabelse og investeringer i området.

Kort overblik

Byrådet i Frederikssund Kommune godkendte den 10. marts 2026 udkastet til rammeaftale 2026-2030 med Frederikssund Erhverv. Denne aftale etablerede Frederikssund Erhverv som kommunens forlængede arm til erhvervslivet og sikrede et grundbeløb på 4,9 millioner kroner årligt. Pengene dækkede otte faste indsatsområder inden for erhvervsservice, som understøttede kommunale mål om uddannelse, klima og vækst.

Rammeaftalen deltes i erhvervsservice og selvstændige partnerskaber, hvor de otte indsatser omfattede dialog med virksomheder, tilgængelighed og samarbejde om arbejdsmarkedet. For lokale virksomheder betød det bedre rammevilkår, herunder støtte til rekruttering og infrastrukturforbedringer, der direkte påvirkede deres konkurrenceevne i Frederikssund Kommune.

Debatten om Frederikssund Kommunes placering som nr. 89 ud af 91 i Dansk Industris erhvervsvenlighedsundersøgelse fyldte måneden. Lav placering på dialog, transport og administration pegede på udfordringer, der hæmmede nye arbejdspladser. Politiske aktører krevde tættere politisk styring for at løfte kommunen opad på listen.

Ny rammeaftale mellem kommune og erhverv

Den 10. marts 2026 besluttede Beskæftigelse, Erhverv og Unges udvalg i Frederikssund Kommune at godkende rammeaftalen 2026-2030 med Frederikssund Erhverv. Aftalen blev indgået jævnført lov om erhvervsfremme og havde til formål at give virksomhederne optimale rammevilkår. Frederikssund Erhverv fungerede som brobygger mellem kommunen og erhvervslivet, hvilket styrkede dialogen og sikrede, at kommunale beslutninger tog højde for virksomhedernes behov.

Grundbeløbet på 4,9 millioner kroner fulgte pris- og lønudviklingsreguleringen og dækkede de otte indsatsområder under erhvervsservice. Disse områder inkluderede støtte til uddannelse, energi og transport, som direkte bidrog til at gøre Frederikssund Kommune mere attraktiv for eksisterende og nye virksomheder. Aftalen kunne opsiges med et års varsel, hvilket gav fleksibilitet til begge parter.

For erhvervslivet i Frederikssund Kommune betød rammeaftalen konkrete fordele som bedre adgang til arbejdskraft og koordinering af klimaindsatser. Virksomheder fik dermed et stærkere fundament til at investere og udvide, hvilket støttede den lokale økonomi med bidrag på 3,3 milliarder kroner årligt ifølge Dansk Industri.

Selvstændige partnerskaber under aftalen åbnede for fleksible samarbejder ud over de faste indsatser. Dette gav virksomheder mulighed for målrettet støtte i specifikke projekter, som f.eks. udvikling af erhvervsområder som Vinge, og styrkede dermed den samlede vækst i kommunen.

Politisk debat om erhvervsvenlighed

Frederikssund Kommune placerede sig som nr. 89 ud af 91 kommuner i Dansk Industris undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed i 2026. Placeringen var to pladser lavere end foregående år og omfattede svage resultater inden for dialog, transport, energi, uddannelse og administration. Denne placering signalerede tabte muligheder for nye job og investeringer i Frederikssund Kommune.

Byrådsmedlem Hans Andersen fra Venstre pegede i et læserbrev på behovet for en markant ny politisk prioritering. Han foreslog at flytte erhvervsområdet tættere på det politiske centrum, f.eks. til økonomiudvalget, så borgmesteren blev direkte ansvarlig. Ændringen ville sikre hurtigere dialog og konkrete forbedringer for iværksættere og virksomheder.

Lav placering på dialog: Manglende samspil mellem kommune og erhverv hæmmede vækst.
Transport og energi: Dårlige betingelser påvirkede daglig drift for mange virksomheder.
Uddannelse og arbejdskraft: Behov for bedre rekruttering af kvalificeret personel.
Kommunal administration: Bureaucrati forsinkede godkendelser og udvikling.

Socialdemokratiet udsendte i samme periode et arbejdsprogram 2026-2030, der understregede Frederikssund som attraktiv erhvervsby. Programmet fokuserede på veluddannet arbejdskraft, infrastruktur og tættere dialog, som ville styrke samarbejdet og udviklingen i områder som Vinge.

Initiativer fra Frederikssund Erhverv

Frederikssund Erhverv annoncerede i starten af 2026 lanceringen af Inspirationsformiddage, som blev rullet ud tre gange årligt. Virksomheder fra hele Frederikssund Kommune blev inviteret til gratis arrangementer med faglig inspiration, værktøjer og netværk. Initiativet styrkede fællesskabet blandt mindre virksomheder og bidrog til videnudveksling, der øgede deres konkurrenceevne.

Erhvervsnetværk Fjordlandet, startet i 2024, fortsatte succes i 2025 og 2026 med støtte fra lokale ildsjæle. Netværket samlede mindre virksomheder på tværs af kommunen og faciliterede samarbejder, der skabte nye forretningsmuligheder og arbejdspladser i Frederikssund Kommune.

I april 2026 flyttede Frederikssund Erhverv til nye lokaler i Ågade, hvilket forbedrede deres kapacitet til at betjene erhvervslivet. Den centrale placering i Frederikssund styrkede tilgængeligheden for virksomheder søgende rådgivning og partnerskaber.

Disse initiativer understøttede rammeaftalens mål om bedre service og bidrog til, at lokale virksomheder kunne navigere udfordringer som rekruttering og vækst mere effektivt.

Økonomisk betydning for kommunen

Erhvervslivet i Frederikssund Kommune bidrog med 3,3 milliarder kroner årligt til den kommunale økonomi, svarende til over 70.000 kroner per borger. Dette understregede virksomhedernes rolle som drivkraft bag job og investeringer, især i lyset af rammeaftalens finansiering.

Socialdemokratiet fremhævede i arbejdsprogrammet kommunens rolle som største arbejdsgiver med et multibillioners budget. Dette forpligtede til at skabe attraktive vilkår, herunder udvikling af erhvervsområder som Vinge, for at tiltrække flere virksomheder.

Debatten om erhvervsvenlighed knyttede sig direkte til disse tal, da forbedringer ville øge bidraget og sikre flere lokale arbejdspladser i Frederikssund Kommune.