Business i Frederikssund: Jobvækst, ny rammeaftale og erhvervspolitik i sommeren 2026

Afadmin

I juli 2026 stod erhvervslivet i Frederikssund Kommune midt i en periode med både strukturel forandring og markante politiske prioriteringer. Kommunen havde i foråret indgået en ny, flerårig rammeaftale med Frederikssund Erhverv, samtidig med at arbejdet med en ny erhvervspolitik var sat i gang. Sommermåneden bar derfor præg af både konkrete aktiviteter, midlertidig ferielukning i erhvervsfremmesystemet og en lokal jobudvikling, der adskilte sig tydeligt fra resten af Nordsjælland.

Kort overblik

Set i bakspejlet var juli 2026 en måned, hvor erhvervslivet i Frederikssund Kommune fungerede inden for nye politisk fastlagte rammer, men hvor de største strategiske beslutninger allerede var truffet tidligere på året. Den nye rammeaftale mellem Frederikssund Kommune og Frederikssund Erhverv for perioden 2026-2030 var trådt i kraft med otte faste indsatsområder og en årlig økonomisk ramme på 4,9 mio. kr., som skulle understøtte lokale virksomheder bredt i både land- og byområder.[2][6]

Samtidig var processen med en ny erhvervspolitik igangsat med forventet vedtagelse inden udgangen af 2026, og erhvervslivet var allerede i foråret blevet inviteret ind i dialogmøder og workshops om retningen for de kommende års erhvervsudvikling.[7] I juli betød det, at lokale virksomheder opererede i et overgangsrum: De daglige vilkår og tilbud var defineret af rammeaftalen, mens den overordnede politik endnu var under udarbejdelse.

Jobudviklingen var et centralt bagtæppe. En analyse fra Lederne havde tidligere på året dokumenteret, at Frederikssund Kommune fra 2023 til 2025 havde haft en jobtilvækst på 3,5 procent svarende til 792 personer, hvilket placerede kommunen som nummer ét i Nordsjælland målt på jobvækst.[4] Samtidig viste data fra beskæftigelsesområdet, at ledigheden i foråret 2026 var steget i forhold til året før, med 813 tilmeldte ledige i april og et fald i jobordrer,[11] hvilket gav virksomheder og myndigheder et mere blandet udgangspunkt ind i sommermåneden.

Frederikssund Erhverv havde desuden i juli offentliggjort konkrete nyheder om aktiviteter, der rettede sig direkte mod lokale virksomheder. Det handlede blandt andet om planerne for et nyt erhvervshus som åbent samlingspunkt, samarbejde med byggematerialekæden STARK om ESG-rapportering samt praktiske oplysninger om ferielukning i uge 29 og 30.[5] Disse udmeldinger havde direkte betydning for virksomhedernes adgang til rådgivning og netværk hen over sommeren.

Ny rammeaftale og erhvervsservice i praksis

Den nye rammeaftale mellem Frederikssund Kommune og Frederikssund Erhverv, som blev besluttet i foråret, dannede i juli 2026 det formelle fundament for kommunens lokale erhvervsservice.[2][6] Aftalen gjaldt for perioden 2026-2030 og var forankret i erhvervsfremmeloven. Formålet var at skabe klare rammer for samarbejdet og sikre, at virksomhederne fik adgang til en samlet indgang til vejledning, netværk og udviklingsprojekter. Frederikssund Erhverv fungerede i den sammenhæng som kommunens forlængede arm ud mod erhvervslivet.[6]

Rammeaftalen var opdelt i to hoveddele: erhvervsservice og selvstændige partnerskaber.[6] Erhvervsservice-delen bestod af otte faste indsatsområder, som Frederikssund Erhverv skulle levere til Frederikssund Kommune: grøn omstilling, arbejdskraft, strategisk interessevaretagelse, investeringsfremme, kommunikation og events, projektudvikling af AM-LAB ØST, uddannelse samt fundraising.[2][6] I juli 2026 betød det, at de løbende aktiviteter – fra vejledning om bæredygtighed til netværksarrangementer – var struktureret inden for disse temaer, selv om en del af det programlagte aktivitetsniveau midlertidigt var påvirket af sommerferien.

Den økonomiske ramme for aftalen var fastsat til 4,9 mio. kr. årligt, reguleret efter pris- og lønudviklingen.[2][6] Midlerne skulle anvendes til aktiviteter, der kom virksomhederne bredt til gode, herunder ikke kun de større byområder, men også virksomheder i mindre lokalsamfund og på landet.[2] I juli var finansieringen således allerede på plads, og de lokale erhvervsaktører havde klare forventninger til, hvilke typer tilbud og initiativer der kunne understøttes i den resterende del af året. For virksomhederne gav det en vis forudsigelighed i forhold til kommende projekter om arbejdskraft, investeringer og grøn omstilling.

Den politiske behandling af rammeaftalen i udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Unge havde tidligere tydeliggjort, at indsatsområderne skulle understøtte kommunale politikker og målsætninger inden for erhverv, uddannelse og klima.[6] For virksomhedernes hverdag betød det, at tilbud om fx kompetenceudvikling, samarbejde med uddannelsesinstitutioner og deltagelse i udviklingsprojekter med fokus på grøn omstilling ikke kun var enkeltstående aktiviteter, men led i en samlet, flerårig strategi. I juli 2026 arbejdede mange aktører derfor videre med igangværende projekter under disse temaer, selv om meget af den formelle strategiske debat var sket tidligere på året.

Ny erhvervspolitik på vej og lokal inddragelse

Ud over rammeaftalen arbejdede Frederikssund Kommune i 2026 på en ny erhvervspolitik, som efter den godkendte procesplan forventedes vedtaget inden udgangen af året.[7] Allerede fra foråret var lokale virksomheder og organisationer blevet inviteret til at deltage i dialogmøder og workshops for at give input til, hvilke udfordringer og muligheder politikken skulle adressere.[7] I juli 2026 befandt processen sig derfor i en fase, hvor de første erfaringer fra inddragelsen kunne samles op, og hvor virksomhederne kendte til de overordnede rammer for det videre politiske arbejde, selv om den endelige tekst endnu ikke var vedtaget.

Den kommende erhvervspolitik var tænkt som et centralt værktøj for den lokale erhvervsudvikling og skulle sætte retningen for udviklingen af virksomheder og arbejdspladser i kommunen i de følgende år.[7] For erhvervslivet betød det, at beslutninger om investeringer, rekruttering og eventuel udvidelse i juli 2026 blev truffet med udsigt til en ny politisk ramme, hvor temaer som arbejdskraft, samarbejde med uddannelsesinstitutioner og grøn omstilling allerede var tydeligt prioriteret gennem rammeaftalen.[2][6][7] Den politiske proces gav samtidig virksomhederne mulighed for at påvirke, hvordan disse temaer konkret skulle omsættes til målsætninger og initiativer.

Inddragelsen af erhvervslivet skete blandt andet i samarbejde med organisationer som Dansk Industri, som sammen med Frederikssund Kommune og virksomheder deltog i dialog om fremtidige erhvervsindsatser.[3] Den type møder havde i foråret fokuseret på både den nye erhvervspolitik og rammeaftalen og skabte et forum, hvor større virksomheder, mindre lokale aktører og kommunen kunne drøfte behovet for arbejdskraft, infrastruktur og erhvervsservice.[3] I juli 2026 var mange af de centrale temaer derfor allerede identificeret, og virksomhederne kendte de langsigtede pejlemærker, selv om de konkrete prioriteringer i politikken fortsat var under udarbejdelse.

For iværksættere og mindre virksomheder havde den igangværende politiske proces også betydning. Kommunens eksisterende erhvervs- og vækstpolitik beskrev, at der i Frederikssund Kommune var registreret over 6.000 CVR-numre, hvoraf en stor andel var enkeltmandsvirksomheder og iværksætterselskaber, og at der hvert år startede omkring 200 nye virksomheder.[8] Når en ny politik var på vej, havde det derfor direkte konsekvenser for et bredt felt af mindre aktører, som var afhængige af tydelige rammer for adgang til rådgivning, netværk, lokaler og samarbejde med både kommune og erhvervsfremmeaktører.

Jobvækst, arbejdsmarked og beskæftigelsesudfordringer

Billedet af arbejdsmarkedet i Frederikssund Kommune i juli 2026 var sammensat. På den ene side havde en analyse fra Lederne vist, at kommunen i perioden 2023-2025 havde haft den stærkeste jobvækst i Nordsjælland med en stigning på 3,5 procent svarende til 792 ekstra job.[4] Det understregede, at der i de foregående år var blevet skabt mange nye arbejdspladser lokalt, og at virksomhederne havde haft kapacitet til at udvide deres medarbejderstab. Denne udvikling gav et stærkt udgangspunkt for kommunens ambitioner om fortsat erhvervsudvikling.

På den anden side pegede beskæftigelsesdata fra 2026 på udfordringer. I april 2026 var der registreret 813 tilmeldte ledige i Frederikssund Kommune, en stigning på 11,5 procent i forhold til året før.[11] Samtidig var antallet af oprettede jobordrer samt formidlings- og ansættelsesgrad faldet markant siden marts 2026.[11] I juli 2026 arbejdede både kommune og virksomheder derfor med en situation, hvor der på papiret var skabt mange job de foregående år, men hvor ledigheden var begyndt at stige, og hvor flere borgere var på offentlig forsørgelse end kommunens rammevilkår tilsagde.[11]

Branchemæssigt var Frederikssund Kommunes beskæftigelse præget af en række stærke områder. Ifølge data fra beskæftigelsesområdet var fremstilling af farmaceutiske præparater, fremstilling af frugt- og grøntsagssaft, reparation af maskiner samt fremstilling af færdigretter blandt de dominerende erhvervsgrene målt på andelen af lokal beskæftigelse.[11] Samtidig spillede offentlige institutioner i Region Hovedstaden, herunder hospitaler, en betydelig rolle for det samlede jobbillede.[11] For lokale virksomheder betød det, at efterspørgslen efter arbejdskraft i juli 2026 var tæt forbundet med både industriproduktion, fødevareforarbejdning, service og offentlige tilbud.

Frederikssund Kommune var desuden kendetegnet ved en udpræget pendlerprofil, hvor mange borgere historisk set havde haft job uden for kommunens grænser.[8] Samtidig viste en statusrapport, at kommunens virksomheder tilbød tæt på 18.600 job på tværs af brancher, med offentlig administration, undervisning og sundhed samt handel og transport som de største områder.[18] I juli 2026 betød det, at lokale virksomheder både konkurrerede med nabokommuner om arbejdskraft og havde et ansvar for at fastholde og udvikle jobmuligheder, der kunne matche de kompetencer, der fandtes i lokalbefolkningen.

Erhvervsfremme, erhvervshus og sommerens aktiviteter

Set fra virksomhedernes perspektiv var juli 2026 også præget af konkrete ændringer i erhvervsfremmesystemets daglige tilgængelighed. Frederikssund Erhverv meldte ud, at organisationen havde ferielukket i uge 29 og 30, hvilket betød, at en del af den direkte erhvervsservice – fx individuel sparring, fysisk mødeaktivitet og visse arrangementer – midlertidigt var sat på pause.[5] For virksomheder, der stod med akutte behov for rådgivning om fx rekruttering, eksport eller omstilling, var det en faktor, der skulle planlægges efter, mens mere langsigtede projekter i vidt omfang kunne fortsætte.

Samtidig arbejdede Frederikssund Erhverv videre med udviklingen af et nyt erhvervshus, som efter planerne skulle fungere som et åbent samlingspunkt for erhvervslivet.[5] Ambitionen var at skabe et sted, hvor virksomheder, iværksættere, uddannelsesinstitutioner og samarbejdspartnere kunne mødes om netværk, events og projekter. I juli 2026 var arbejdet fortsat i udviklingsfasen, men udmeldingen signalerede over for virksomhederne, at der på sigt ville komme en mere fysisk forankret platform for erhvervsservice og samarbejde i kommunen.

Et konkret eksempel på erhvervsrettede aktiviteter var samarbejdet mellem Frederikssund Erhverv og byggematerialekæden STARK om ESG-rapportering.[5] Initiativet havde til formål at hjælpe lokale virksomheder med at håndtere de stigende krav til dokumentation af miljø-, sociale og ledelsesmæssige forhold. For virksomheder i bygge- og anlægsbranchen samt relaterede erhverv betød det, at juli 2026 ikke kun var en feriepræget måned, men også en periode, hvor de kunne orientere sig mod nye krav fra kunder, leverandører og myndigheder og bruge lokale tilbud til at styrke deres rapporteringspraksis.

På den kommunale erhvervsportal var information om erhvervsservice, erhvervsudvikling, iværksætteri og uddannelse samlet ét sted.[9] I juli 2026 udgjorde denne digitale indgang et centralt redskab for virksomheder, der skulle navigere i, hvilke muligheder der fandtes for fx etablering, vækst, rekruttering og samarbejde med kommunen. Kombineret med rammeaftalen og de nye initiativer fra Frederikssund Erhverv gav det et billede af et lokalt erhvervsfremmesystem, der både var under udvikling og samtidig fungerede som daglig støtte for virksomhederne.

Strukturer i erhvervslivet og brancheprofil

Frederikssund Kommunes erhvervsstruktur i 2026 var kendetegnet ved en blanding af mange mindre virksomheder og enkelte større arbejdspladsintensive brancher. Ifølge kommunens erhvervs- og vækstpolitik var der registreret omkring 6.000 CVR-numre i kommunen, med en stor andel enkeltmandsvirksomheder og iværksætterselskaber.[8] De største brancher målt på antal virksomheder var blandt andet bygge og anlæg, handel samt andre serviceydelser.[8] Denne sammensætning betød, at erhvervslivet i juli 2026 var præget af stor diversitet, hvor mange mindre aktører havde behov for let adgang til vejledning og netværk, mens enkelte større virksomheder havde en betydelig vægt i beskæftigelsen.

Kommunens status som pendlerkommune påvirkede også erhvervsbilledet.[8] Et betydeligt antal borgere arbejdede uden for kommunen, mens virksomhederne lokalt tilbød tusindvis af job inden for både offentlige og private brancher.[18] For den lokale erhvervsudvikling i juli 2026 betød det, at tiltag om arbejdskraft, uddannelse og infrastruktur ikke kun handlede om at tiltrække nye virksomheder, men også om at gøre det attraktivt for både nuværende og potentielle medarbejdere at have deres arbejdssted i Frederikssund Kommune.

En række nøgletal illustrerede den samlede ramme for erhvervslivet og arbejdsmarkedet. Tabellen nedenfor sammenfattede udvalgte indikatorer, som var relevante for at forstå udgangspunktet for virksomhedernes situation i sommeren 2026:

Nøgletal Oplysning Kilde
Registrerede virksomheder (CVR) Ca. 6.041 Frederikssund Kommunes erhvervs- og vækstpolitik[8]
Nye virksomheder pr. år Lige over 200 Frederikssund Kommunes erhvervs- og vækstpolitik[8]
Jobtilvækst 2023-2025 3,5 % / 792 personer Analyse fra Lederne[4]
Jobudbud (antal job) 18.642 Statusrapport 2024[18]
Tilmeldte ledige april 2026 813 personer (+11,5 % å/å) Jobindsats/STAR via beskæftigelsesdata[11]

I juli 2026 arbejdede Frederikssund Kommune og lokale aktører inden for denne ramme. Kombinationen af mange mindre virksomheder, flere markante branchespecialiseringer og en udtalt pendlerprofil stillede krav til, hvordan erhvervsservice, beskæftigelsesindsats og fysisk planlægning blev tilrettelagt. Kommunens byudviklingsstrategi og planlægning tog udgangspunkt i at understøtte både bynære erhvervsområder og virksomheder i landdistrikterne, så vækstmulighederne ikke blev koncentreret ét sted.[15][18] For virksomhederne betød det, at deres muligheder for at udvide eller etablere sig også var koblet til, hvordan nye erhvervsområder, infrastruktur og servicefunktioner blev udviklet.

  • Rammeaftalen 2026-2030 satte klare rammer for erhvervsservice og samarbejdet med Frederikssund Erhverv.[2][6]
  • Jobvæksten 2023-2025 var den højeste i Nordsjælland, men ledigheden steg i 2026.[4][11]
  • Ny erhvervspolitik var undervejs med forventet vedtagelse inden årets udgang.[7]
  • Frederikssund Erhverv arbejdede med nyt erhvervshus og konkrete initiativer som ESG-samarbejde med STARK.[5]
  • Kommunens erhvervsstruktur var præget af mange mindre virksomheder og stærke brancher som industri og fødevarefremstilling.[8][11]

Kilder

Lignende indlæg